Fortsæt til indhold

Ny SønderjyskE nedtur

SønderjyskE underpræsterede på det groveste imod bundproppen fra Silkeborg

Arkiv
Af Peter Rasmussen

"Det er heldigt at SønderjyskE er så gode til at kæmpe i bunden af rækken. Fpr med dette spil, så er vi der snart igen!"
Citat en - iøvrigt meget entusiastisk - SønderjyskE tilskuer på Sydbank Park efter afklapsningen lørdag aften.
Og der er noget om snakken. Bedst som man lige var begyndt at orientere sig opad i tabellen, efter en flot start på forårssæsonen - og med udsigt til et pokaleventyr. Ja, så ligner det noget mange sønderjyder kender alt for godt.
Nederlag på 0-4 i Farum. Ja, OK - men det er jo FC Nordsjælland og vi spiller på plasticgræs. Det er der til at finde bortforklaringer på. Men 1-4 til Silkeborg (!!) på eget græs, foran sit eget publikum. Det er noget som svider.
Efter kampen skrev Lars Søndergaard da også på sin twitter:
"Det her bliver jeg nødt til at sove på - selv om det ikke bliver mange timer."