Fortsæt til indhold

Pokalfinalen rykker nærmere

Nu er det i høj grad op til SønderjyskEs spillere at sikre sig billetten til årets pokalfinale. Holdet fik fin semifinalelodtrækning

Arkiv
Af Peter Rasmussen

SønderjyskE viste forrygende pokalform da holdet forleden sendte Brøndby ud i mørket. Nu har lykkens gudinde giver de lyseblå gode kort på hånden når den sidste hurdle på vej mod det 'forjættede' land - pokalfinalen - skal forceres.
Når der spilles pokalsemifinaler om en måneds tid, står SønderjyskE nemlig over for FC Vestsjælland, som skal besejres over to kampe. I den anden dyst om billetter mødes Esbjerg og FCK.
Alt taler for at det en en helt optimal lodtrækning for de lyseblå. Et modstanderhold, der virkelig har ryggen imod muren i Superligaen, og som må bruge al sin fokus på at blive i det fine selskab. Og ovenikøbet en modstander, som man generelt har klaret sig rigtig godt imod. Senest vandt SønderjyskE på Harboe Arena for et par uger siden - i en kamp, hvor hjemmeholdet skabte tæt ved ingen målchancer.