Kirkekoncert i Høje Kolstrup
Et samarbejde mellem Aabenraa Sogn og Aabenraa Kunst & Musikforening gør det muligt at få en koncert, med titlen ”Arier og Sonater”, i Høje Kolstrup Kirke søndag den 15. marts, kl.19:30, med 5 musikere der alle er meget erfaren i at spille barok musik. Nemlig Prof. Matthias Janz (cembalo), Karola Sophia Schmid (sopran), Thomas Jensen (tværfløjte), Marcus Honegger (violin), Andreas Deindörfer (cello).
Karola Sophia Schmid har i sin unge alder allerede medvirket i flere forskellige barok-orkestre. Så som f.eks. ”Hamburg Barockorchester Elbipolis” og optræder også i Opernhaus Kiel i Lullys barok-opera ”Atys”. En rejse til Japan med et ”Lied program” har der også været tid til.
Aftenens program præges af markeringen af Johann Sebastian Bachs fødselsdag den 21.3.1685. Koncerten åbnes således med Bachs Fløjte-sonate i E-dur. Derefter følger ”Auch mit gedämpften, schwachen Stimmen” en arie for sopran, violin, og basso continuo. Der står dog ikke kun Bach på programmet, men også Maurice Ravel og Claude Debussy. Musikerne spiller i dette meget afvekslende program i forskellige konstellationer. Der afsluttes med Bachs sopran-arie ”Höchster, lasse deine Güte” og Sonate i G-dur for fløjte, violin og basso continuo.