Der skal være en attraktion i Bymidten
<p class="urub">Arkitekterne tænker stort - måske et teater, et udsigtstårn med restaurant på toppen eller et museum</p>
To arkitektfirmaer stod for i alt fire præsentationer af deres idéer og visioner for bymidten.
Hver kom de med et forslag med og et forslag uden Risbjerggård.
I grupper blev arkitekternes forslag så efterfølgende drøftet af de omkring 150 deltagere og planen er nu, at arkitekterne får borgernes kommentarer til skitserne og deltagernes input med sig tilbage og arbejder videre med tegningerne.
Arkitektfirmaerne havde begge gjort et godt forarbejde og havde helt tydeligt gjort en stor indsats for at sætte sig godt ind i de lokale forhold - i Hvidovres “DNA”...
De fire forslags indehold ligner hinanden på den måde, at arkitekterne helt klart mener, at bymidten skal fortættes. Der skal bygges en del, således at der opstår åbne “rum”, gyder, stræder og pladser. Det samlede område der er til disposition er faktisk ganske stort, slog arkitekterne fast. Faktisk næsten lige så stort som Rådhuspladsen i København.
Der skal være noget at komme efter i den kommende bymidte - der skal være en “attraktion” af en slags. Et trækplaster kunne være et teater, et udsigtstårn eller et museum.
Hvidovre Avis vender tilbage til
arkitekternes forslag i næste uge.