Fortsæt til indhold

Fremgang i SuperBrugsen på Brostykkevej

Målet var at øge omsætningen i forretningen, og det er nu lykkedes så godt, at butikken ikke længere må holde åbent på helligdage

Arkiv
key

- Det er vi selvfølgelig kede af, men på den anden side har det jo også været målet at få løftet omsætningen. Det er bare gået lidt hurtigere, end vi havde regnet med, siger han til Hvidovre Avis. Allan Mathiesen tiltrådte som butiksuddeler i april 2014. Siden da har butikken været igennem en stor omstilling, der har gjort forretningen mere kundevenlig og indbydende - en indsats som butiksuddeleren mener er en medvirkende årsag til at omsætningsgrænsen for at holde åbent på helligdage er nået. - Helligdagene har jo været nogle sjove dage, så det er da lidt ærgerligt, siger Allan Mathiesen, der dog kan glæde sig over, at han og det øvrige personale nu får en fridag med familien på helligdagene. SuperBrugsens omstilling blev præsenteret for kunderne i december 2014. Her kunne butiksuddeleren slå dørene op for en butik med bedre udsyn, en ny slagter, som der er kig til, nymalede vægge i varme farver og rolig baggrundsmusik. Alle elementer, der skulle gøre det lettere for kunderne at handle.