Jubilæer fejret med manér
<p class="urub">Stor ros til Hvidovre og Brøndby for et perfekt jubilæumsarrangement</p>
- Jiu-jitsu er effektivt selvforsvar, hvis oprindelse kan dateres mere end 6000 år tilbage i tiden, oplyser formand for Hvidovre; Martin Olsen.
- I Danmark har Jiu-jitsu dog kun været kendt i mindre end 100 år, og hovedsagelig været benyttet af militær- og politifolk. Selv om Jiu-jitsu er baseret på gamle kampteknikker, forsøger klubben hele tiden at udvikle sporten, hvor der hentes inspiration fra andre kampsporter blandt andet karate, judo og aikido. Hovedvægten er baseret på at kunne forsvare sig selv mod alle tænkelige former for angreb. Jiu-jitsu ikke er en konkurrencesport, hvor man afholder kampe eller turneringer som i judo. Men der afholdes årlige Reaktionsbanemesterskaber, hvor deltagerne bliver udsat for forskellige, uventede overfald og Fighting, som er nærkampe baseret på en blanding af blandt andet judo og karate...
- Aikido er en nyere kampsport, udviklet af den japanske mester Morihei Ueshiba. Aikido bygger grundlæggende på låse- og kasteteknikker inden for blandt andet Ju-jitsu, Ken-jutsu, Bo-jutsu og Judo, som er sat sammen med bevægelsesmønstre fra spyd- og sværdkampe. Hertil kommer, at Morihei Ueshiba var en sand mester i at udvikle egne teknikker. Aikido er ikke et redskab til at bekæmpe fjender. Aikido er først og fremmest et redskab til opnå fysisk og psykisk selvkontrol, hvor krop og sjæl udgør ét hele. Essensen i Aikido er udviklingen af ki, som er kombinationen af den nødvendige styrke, den indre kraft og den mentale/åndelige energi...
- Det er et langvarigt og godt samarbejde mellem Hvidovre og Brøndby, som har muliggjort at afholde et stort stævne som dette. Begge klubber lægger vægt på, at der skal være plads til alle i klubberne. Både de, der vil træne til konkurrencer og dem, som gerne vil deltage i fællesskabet i klubberne...
- HJJK deltog med August Pettersson Schmidt, Emil Møller Olsen, Frederik Helmer Lund, Frederik Kjærsgaard Jensen, Julius Fogtmann, Niklas Betzer, Norrid Anton, Rasmus Hafel, Theis Sztuk Slotved, Thomas Fogtmann, Thor Bendsen og Tobias Ulrich Them Nielsen og fik en flot medaljehøst på 2 sølv ved henholdsvis Frederik Helmer Lund og Julius Fogtmann samt og 1 bronze ved Tobias Them Nielsen...
Frihedens Idrætscenter leverede perfekte rammer og stævnet blev afviklet efter tidsplanen. Efterfølgende var der stor ros fra de deltagende klubber til HJJKs og BJKs arrangører og mange frivillige og opfordring til at gentage stævnet næste år.
Har du lyst til at træne kampsport opfordrer HJJK og BJK til, at man møder op til prøvetimer. Der er judo-hold hos HJJK tirsdage og torsdage kl. 18.00 og onsdage kl. 17.00. Og et særligt tumligehold for 3-6 årige torsdage kl. 17.00. HJJK træner på Strandmarkens Fritidscenter på Hvidovre Enghavevej 2, opgang B, 1. sal, Hvidovre. Man kan se detaljer om hold og træningstider på de to klubbers hjemmesider.