Blufærdighedskrænkelse mod ung kondiløber
GREVE: En 15-årig pige fra Greve anmeldte tirsdag eftermiddag kl. 16.42 at hun under en løbetur ca. 20 minutter tidligere på en sti på den østlige side af jernbanen mellem Greve og Karlslunde S-stationen havde mødt en fremmed mand omkring Blåhusvej.
Manden gik i nordlig retning og holdt sit erigerede lem i hånden, da den 15-årige løb udenom.
Manden sagde ikke noget, men stirrede blot meget intenst på den 15-årige kondiløber.
Manden blev beskrevet som dansk af udseende, 30-35 år, 160-165 cm høj, kraftig af bygning, lys i huden, kort hår. Han havde en bred næse. Han var iført grå vinterjakke med hætte, blå cowboybukser.
Trods eftersøgning i området fandt politiet ikke manden.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører derfor meget gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet.
pm