Gigtforeningen Køge
FOREDRAG: Tirsdag den 10. marts får Gigtforeningen Køge besøg af socialrådgiver Line Bülow fra Gigtforeningens rådgivning.
Line Bülow holder foredrag om støttemulighederne i den sociale lovgivning til at fastholde sit arbejde eller sin tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af en gigtsygdom.
Line Bülow fortæller bl.a. om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Hun fortæller ud fra spørgsmål, som bliver stillet af mennesker med gigt i Gigtforeningens rådgivning.
Har du selv konkrete spørgsmål, er du velkommen til at stille dem ved foredraget.
Arrangementet foregår fra kl. 14.00–16.00 i foredragssalen på 1. sal, Ølby Center 55 i Køge - overfor Hudplejeklinikken Bellissimo.
Elevator forefindes.
Alle er velkomne, medlemmer af Gigtforeningen samt ikke medlemmer.
- Vi byder på kaffe/te, brød og frugt, herfor en beskeden betaling, oplyser Birthe Bøge fra Gigtforeningen Køge.
Tilmelding skal ske senest samme dag kl. 10.00 til Birthe Bøge på tlf. 5666 1821 eller mail birthe-lykke@mail.dk.
pm