Fortsæt til indhold

Politihund løb efter tyve

Arkiv
Arkiv

Natten til onsdag måtte Lokalpolitiet Kolding have en sporhund efter to sortklædte tyve, som en mand så stjæle en trailer ved Brandrupdam, som de spændte på en Audi A6.
Manden fulgte efter tyvene, som kørte ind på Nørreskovgårdsvej, hvor manden satte sin bil på tværs af gade, så de ikke kunne køre ud.
Men for enden af vejen stod Audien, som viste sig at være stjålet fra Egtved, med traileren efterladt.
Derfor satte politiet en sporhund efter tyvene, men sporene endte på en parkeringsplads, hvor et vidne har set de to mænd forsvinde i en anden bil.
"Der er ikke meldt nogen biler stjålet fra parkeringspladsen, så det tyder på, at tyvene har været velforberedte med en ekstra flugtbil holdende", fortæller Poul Steffensen fra Kolding Lokalpoliti.