Fortsæt til indhold

Mange gode momenter

<p class="urub">HIF er her tre uger før skæbnekampen mod Helsingør godt på vej</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Ser vi lidt på forløbet leverede målmand Mikkel Hasling en meget fin præstation, hvor han med flere sikre indgreb i luftspillet pillede alt ned og holdt alle bolde. Det blev så også til en flot fodparede i en mand til mand situation, så en meget stabil præstation.

Kantspilleren Daniel Holm har så meget speed i benene og kommer rigtig godt af sted, men får for lidt ud af mand til mand situationer og kvaliteten i den sidste aflevering. Mikkel Dahl havde tre store muligheder, inden han fik scoret. Der er ingen grund til at banke til alle afslutningerne. Man kan lægge dem ind med større sikkerhed, som han gjorde det til 2-0. Mads Rønne må stadig græmme sig efter en kæmpe afbrænder midt for mål ved stillingen 1-0, og det gør han så nok!

Nicholas Marfelt var meget på spil på venstrekanten, hvor han kom godt ned bag om Avarta. Det udløste en del af de chancer, som HIF fik skabt.

Forsvarsmæssigt var der styr på det, selvom Kristoffer Wichmann stillede op som højre back.

- Han skulle skånes lidt efter flængen under øjet, fortalte træner Thomas Westh Hansen efter kampen.

- Han er blevet syet med adskillige sting, så hovedstødsduellerne skulle han spares for. Med det gik fint i centerforsvaret, som løste opgaven uden ham. Ser jeg på holdet lige nu, er vi, hvor vi skal være.. Jeg synes, vi er blevet tydeligere i vores spil. Rollefordelingen på holdet er ved at være der, så man ved, hvem der gør hvad. Organisationen er langt bedre, end vi så det i Næstved, hvor ikke så mange ting lykkedes. Her kan en forklaring være, at vi op til midtugenkampen havde trænet rigtig hårdt og var trætte i benene...

- Jeg er ligeledes tilfreds med, at vi skaber mange åbne chancer, og tre mål mod Avarta er godkendt. Skadeslisten er stadig lang. Anders Vestergaard som også fik en flænge i hovedet, har måske brækket en mindre knogle ved øret, og det skal undersøges. Azad Corlu har en blå ankel, der hindre ham i at være med, og så havde Patrick Naundrup og Frederik Emil Andersen fået fri, fordi deres krop og ben trængte til ikke at spille...

- På lørdag er modstanderen så AB Tårnby kl. 11 i Avedøre, og her er der igen flere spillere til rådighed...