60 ÅR
Arkiv
Lynge Laursen har i en årrække gjort en stor indsats i Lionsklubben, bl.a. i bestyrelsen og som programudvalgsformand. Han er også aktiv i Hvidovre Badminton Club. Ud over det, har han mange andre gøremål og interesser, og bruger sjældent ordet nej, men hellere “selvfølgelig kommer jeg og hjælper!”. Lynge er tillige et meget aktivt medlem af Frimurerorden på 27 år, og et skattet medlem af “fest foreningen” Persilleklubben samt fiskeklubben Søblink.
På dagen er der reception i firmaet på Hejrevej fra kl. 11.00 til 14.00.