Tre natlige indbrud i Solrød Strand
SOLRØD STRAND: Tre villaer blev natten mellem mandag den 11. maj og tirsdag den 12. maj udsat for indbrud.
Tirsdag morgen modtog politiet i hurtig rækkefølge anmeldelser om indbruddene.
Kl. 06.33 anmeldte en beboer i en villa på Moseagervej at der havde været indbrud i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 06.15. Et vindue til køkkenet er opbrudt via underboring,. Der har færden flere steder i huset. Kostervalget blev bl.a. en computer af mrk. Lenovo, kontanter, tasker, Magasin gavekort værdi kr. 1.000 og et gavekort til, Ilva værdi kr. 1.500.
Kl. 07.31 anmeldte en beboer i en ejendom på Vibevænget, at der i tidsrummet mellem kl. 22.30 og kl. 07.00 var begået indbrud. Et vindue i bryggersdør er blevet aflistet ved vinduesramme, derfra indstigning via indrækning til pal i dør. Der har kun været færden i bryggers. Fra ejendommen er muligt stjålet værktøj. Der er ingen brugbare spor af gerningsmand.
Kl. 08.08 indløb en anmeldelse fra en anden ejendom på Vibevænget om indbrud i tidsrummet mellem mandag kl. 22.30 og tirsdag morgen kl. 07.30. Her er et vindue forsøgt underboret. En ulåst terrassedør er åbnet, derfra indstigning. Der er kun konstateret færden i stueetagen. Herfra er bl.a. stjålet dankort og Mastercard til Danske Bank, 1.000 kr. i kontanter samt en lille beige skuldertaske.
Politiet formoder at der er tale om den samme gerningsmand ved alle tre indbrud.
Alle familier lå og sov på gerningstidspunktet.
pm