Fortsæt til indhold

Europamesterskaberne i isstok

<p class="urub">Det er igen et hold fra Hvidovre der skal ud i Europa og forsvare de danske farver</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

<p class="mrub">Tre brødre på holdet</p>

- Selvom det ikke helt fremgår af navnene på deltagerne, er de tre af holdets spillere brødre, hvilket må siges at være lidt af en sensation, idet det ikke er set før at tre brødre på samme hold, skal ud og forsvare de danske farver, fortæller Per Arild fra klubben.

- Vi har igen forlænget vores sponsoraftale med Four Dimensions, hvilket betyder, at vi har lidt bedre luft i budgettet, der ellers kører stramt, idet vi jo er en lille sportsgren, der ikke modtager tilskud fra f.eks. Team Danmark, fortsætter Steen Bøgsted fra Dansk Isstok Forbund, der selv tager med til mesterskabet for at coache spillerne under de mange kampe.

- Man spiller på den måde, at man på en dag afvikler omkring ti kampe, der hver varer ca. en ½ time, og det betyder, at man skal være på isen i omkring 5-6 timer, og det kræver både sin mand og forplejning undervejs. Man spiller to gange mod hvert hold med en anden runde senere på ugen. Den endelige vinder rykker så op i A-gruppen, og det håber vi altså er os i år, slutter Steen Bøgsted.