Fortsæt til indhold

Damernes hurtige afgørelse

<p class="urub">HIF’s håndbolddamer viste ingen nåde i Ølstykke og sikrede sig definitivt i 2. division</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Jeg er rigtig godt tilfreds med den kamp, som nok var en af vore bedste i denne halvsæson, fortalte den nu afgående træner Anders Krogh. Han tiltræder nyt trænerjob som herretræner i Rødovre, som i øvrigt besejrede HIF’s herrer i fredags med 25-23.

- Der var rigtig meget, som fungerede meget tilfredsstillende. Målmand Christina Berkowitz stod en glimrende kamp med et godt forsvar foran sig. Kontraspillerne Susan Holm og Helena Henriksen var rigtig skarpe og scorede de nemme mål, og så havde både Marlene Engel, Christina Lagoni, Jasmin Tebina samt Katja Melander en masse at byde på. Katja Melander scorede igen ni mål, så hun har virkelig fundet målet i de seneste kampe...

- Med sejren har vi definitivt sikret vores eksistensen for andet år i træk i 2. division, og det er jeg personligt godt tilfreds med. HØJ er godt nok et bundhold, men de havde forstærket sig og var noget bedre, end da vi mødte dem i Dansborghallen...