Fortsæt til indhold

HBC ude af oprykningsspillet

<p class="urub">Holdet har ikke fået de point der skal til for at rykke op i den næstbedste række</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi tabte 10-3 i Gentofte og 9-4 hjemme mod Skovshoved, fortæller træner Rune Ulsing.

- Som vi har spillet de to seneste kampe, har vi ikke noget at gøre i 1. division. Vi troede nok selv, vi var bedre, men fakta er noget andet. Vores niveau er bare ikke højt nok i øjeblikket. Det er der flere forklaringer på. En af dem er, at de bedste klubber i Danmark hiver de næstbedste spillere til sig. Det er et spørgsmål om økonomi, og her er vores budget ikke i nærheden af de bedste klubber. Jeg har hørt, at man er oppe omkring et par millioner kroner, og der kan vi slet ikke være med. Vi udbetaler slet ikke løn til spillere. Men vi arbejder hele tiden på at skabe et rigtig godt træningsmiljø, hvor der er tid til, at den enkelte spiller kan udvikle sig. På sigt tror vi så på, at vi kan få integreret de unge talenter på holdet, men det sker ikke over nat. Der er brug for tålmodighed og tid...

- Badminton er udover at være en fysisk sport også en mental sport, hvor man hele tiden skal være klar og parat til at skulle håndtere udfordringer. Her har slutspillet vist, at vi mentalt ikke har haft det overskud, der skal til. Vi leverede som hold en meget skuffende indsats ude mod Gentofte, hvor jeg mod Skovshoved synes, at vi gjorde, hvad vi kunne. Flere af kampene var tætte, hvor rutinen så blev afgørende, og så rutinerede var vi ikke...

- Vi fik så en forfærdelig start mod Skovshoved, hvor doublespilleren Pernille Levinsky fik en bold i øjet og ikke kunne spillet sættet færdigt og måtte melde fra i den senere damedouble. Her røg der så hurtigt to hold-point i en kamp, vi skulle vinde med mindst 8-5...

<p class="mrub">Ser fremad</p>

- Nu ser vi fremad, og det er nok bedre for holdet at være tophold i 2. division end prügelknabe i 1. division. Vore unge spillere er udfordret rigeligt i 2. division, og det må tage den tid, det tager. Vi arbejder hele tiden på at gøre os dygtigere, og det er den vej, vi som klub skal gå. Der er ikke økonomi til at hente spillere ind udefra, og det skal vi heller ikke. Der er langt mere perspektiv i at udvikle vore egne unge talenter...

- Vi havde håbet, den var der i år. Men jeg må være ærlig og sige, at vi generelt har været for ustabile i vore præstationer. Det oplever man, når man arbejder mere langsigtet. Desværre slap kræfterne op i oprykningsspillet, men vi kommer tilbage og fortsætter arbejdet i klubben...