”Politisk uansvarlighed”
<p class="urub">- Der er gået alt for mange år uden politisk interesse for projektet - det er politisk uansvarlighed, mener Venstres Karl Erik Høholt...</p>
- Disse oplysninger kan ikke undre og Hvidovre borgere kan jo ved selvsyn konstatere, at bygningerne i den grad lider under manglende vedligeholdelse, erklærer Karl Erik Høholt (V):
- Venstre har utallige gange i de sidste 25 år påpeget nødvendigheden af vedligeholdelse af de kommunale bygninger. Vi har endda foreslået låneoptagelse til disse opgaver, idet vi anser vedligeholdelse af kommunens bygninger, som en god investering for kommunen - både nu og i fremtiden.
Kommunen har længe vist, at Strandmarkens Fritidscenter trænger til en “kærlig hånd”.
Da en del af centeret blev ramt af en brand, blev der igangsat en renovering og genopførelse af den skadede del af bygningen. Venstre foreslog på daværende tidspunkt, at kommunen fremrykkede de afsatte midler til renoveringsopgaver på centret, således at man kunne have fortsat med renoveringen af en yderligere stor del af bygningen i forlængelse med den igangværende opgave. Dette ville have sparet store udgifter til oprettelse af byggeplads med mere.
Kommunen var på dette tidspunkt ganske klar over, at der var vandindtrængning gennem tag og ovenlysvinduer samt i lokalerne, hvor Hvidovre Judo Klub og Shinson Hapkido har træningsfaciliteter.
Men der var ikke - fra flertallets side - politisk interesse for forslaget...
<p class="mrub">Ingen politisk interesse</p>
- Venstre har igen og igen påpeget nødvendigheden af en renovering og vedligeholdelse af centeret, men der har ikke været den politiske ansvarlighed til stede. Til gengæld har man i flere år blot ladet stå til og rullet de relativt beskedne beløb, der har været afsat til opgaven fra år til år, fortsætter Karl Erik Høholt...
- Så sent som i forbindelse med Budget 2015 påpegede Venstre, at det afsatte beløb til renovering af centeret ikke ville kunne holde. Igen var der ikke den politiske interesse for projektet. Det er politisk uansvarlighed.
Nu har forvaltningen så fået udfærdiget en tilstandsvurdering af tagene og tagetagernes tilstand- Lidt over fire A4-sider fylder den vurdering - og på den baggrund fremsættes så det dagsordenspunkt om udskiftning af tag og vinduer på centret, som Hvidovre Avis omtalte i sidste uge...
<p class="mrub">Dårligt belyst byggesag</p>
Sagen blev behandlet på teknik- og miljøudvalgets møde den 4. marts og derfra sendt til “politisk drøftelse”.
- Venstre mener, at en mere uddybende tilstandsrapport er nødvendig før vi kan tage en endelig stilling til Strandmarkens Fritidscenters fremtid. Ved adskillelige tidligere lejligheder har det nemlig vist sig, at projekters omfang og økonomi ikke har været tilstrækkeligt belyst - med overskridelser af de økonomiske rammer til følge, siger Høholt:
- Med den "tynde" tilstandsvurdering som foreligger, er vi i Venstre sikre på, at der dukker store uforudsete omkostninger op i forbindelse med udførelsen af projektet.
Her står vi nu over for en politisk stillingtagen, som gør rigtig ondt - både økonomisk og moralsk.
Der er ikke tale om populære og selviscenesættende projekter, men et projekt, der desværre vidner om total politisk uansvarlighed og interesse...