Uroen ulmer i Store Hus

Og det betyder, at uroen i Store Hus mere end ulmer. I sådan en grad, at husets gode ry og stærke beboersammensætning er i fare for at falde fra hinanden. Mange års intensivt og vellykket arbejde med at hive området op både konkret og i den almene opfattelse er i fare for at blive tabt på gulvet. Nogenlunde sådan lyder meldingen fra Store Hus ejendomskontor, der ikke lægger skjul på, at de er alvorligt bekymrede for udviklingen og at de er dybt forundrede over, at politiet ikke griber ind.

- Hvis vi bare kigger 10 år tilbage var Stationsbyen et sted, man ikke ville bo. Dengang var vi på ghetto-listen, men det er vi ikke mere. Og det er blandt andet fordi, at rigtig mange beboere får det her område til at blomstre. Beboerne er rigtig glade for det her område, siger ejendomsleder Ali Laroub, der har været ansat siden 2008.

Alligevel er situationen i Store Hus nu så dårlig, at han og formanden for afdelingsbestyrelsen, Steen Jørgensen, der selv har boet i Store Hus siden 1996, frygter, at det kan gå grueligt galt, hvis der ikke snart gøres noget for at dæmme op for situationen med de unge mænd, der opholder sig i større grupper i husets trappearealer.

Og det til trods for, at der i ejendommen er blevet gjort ikke så lidt for netop at skabe ro og gode vilkår for beboerne. Et omfattende videoovervågningssystem til mere en 3,5 mio kr., hundevagter og daglig rengøring er nogle af tiltagene.

- De problemer vi har nu, har været der hele tiden, men med skiftende styrke. Der har været hjemmerøverier, beboere der blev stoppet på vej ind i deres opgang, unge mænd, nogle decideret kriminelle, der er blevet røget hash. Det er drøn-ubehageligt. Vi vil meget nødigt se, at det kommer op på et niveau det har været tidligere, men det er tæt på, siger Steen Jørgensen og refererer til den “Store Krig” for ca. 10 år siden.

Ejendomsleder Ali Laroub bakker Steen Jørgensen op.

- Vi vil jo gerne beholde vores ressourcestærke beboere, men hvis deres børn ikke tør gå på legepladsen, så forsvinder de fra huset. Så ender det som i 80’erne. Så det er nødvendigt at finde en løsning nu. Videoovervågning og ekstra vagter er jo noget, der bliver betalt af beboerne i form af højere huslejer, og alligevel er det utrygt at bo her. Statistikkerne siger, at kriminaliteten daler og at niveauet her er som andre steder, men beboerne er gidsler i deres eget hjem, siger Ali Laroub og tilføjer:

- Det er skræmmende, at man bor et sted, hvor en stor gruppe vil have et godt område og det er urimeligt, at de så skal skræmmes væk af uromagere, siger han.

<p class="mrub">Tykke mapper med anmeldelser</p>

På bordet foran Ali Laroub ligger der to tykke, grønne omslag fyldt med anmeldelser, som ejendomskontoret har sendt til politiet. Anmeldelser er samlet sammen fra 1. januar 2015 og ikke en eneste dag har der været, uden at endnu en anmeldelse blev lagt i omslagene.

I anmeldelserne ligger der en beskrivelse af problemet: typisk ophold på privat område i ejendommens svalegang eller på brandtrappen, hashrygning eller hashsalg, hærværk eller slet og ret truende adfærd overfor husets beboere. Hver gang dokumenteret med billeder fra husets videoovervågning.

- Ikke en eneste af de her anmeldelser har vi fået svar på af politiet, fortæller Ali Laroub.

Når ejendomskontoret gerne vil have svar på, om sagerne er modtaget - og i særlig grad om sagen er opklaret, hænger det sammen med, at ejendomskontoret så vil have mulighed for at håndhæve den nul-tolerancepolitik, som gælder for hele Stationsbyen. Nultolerancepolitikken går i al sin enkelthed ud på, at familier til de unge, typisk mænd, der begår hærværk mm. kan risikere at blive smidt ud af deres lejlighed.

Både Ali Laroub og Steen Jørgensen understreger, at det ikke er en optimal løsning at smide familier ud af deres bolig, men de mener, at muligheden kan have en forebyggende effekt. Som loven og reglerne er nu, må politiet imidlertid ikke oplyse ejendomskontoret om navnene på de mænd, der optræder på videoovervågningen, så længe mændene ikke er dømt for en lovovertrædelse.

I stedet prøver ejendomskontoret og afdelingsbestyrelsen så at råbe politiet op, men igennem årene har de efterhånden mistet troen på, at politiet kan eller vil gøre noget ved situationen.

- Jeg vil godt vædde på, at politiet ikke kommer, hvis vi ringer nu. Jeg har selv prøvet det. Det er derfor vi skriver vores anmeldelser ned nu og sender dem af sted. Det er et kæmpe arbejde, som tager tid fra vores egentlige arbejde, men vi kan ikke se, hvad vi ellers skal gøre, siger Ali Laroub.

Steen Jørgensen er heller ikke videre jublende over den indsats politiet har lagt for dagen.

- Jeg giver ikke meget for de paragraffer. Hvorfor bliver vi betragtet som noget andet end dem, der bor i deres eget hus. Hvis der stod nogle mænd og røg og fyldte i deres kælder eller indkørsel ville politiet da kommer og fjerne dem. Vi er ganske almindelige mennesker, der gerne vi have en ganske almindelig service, siger Steen Jørgensen.

Steen Jørgensen undrer sig også over, at konsekvenserne for de unge, der opholder sig i ejendommen, er nærmest ikke eksisterende. Han betragter det som et problem hele vejen igennem systemet.

- Det er også absurd, at kommunen er opmærksom på de her unge helt fra de er små, men der er ingen konsekvens for dem. Det er unge, der ingen ydelser får, men heller ingen indtægt har. Hvordan tjener de deres penge?, siger han.

Og ejendomsleder Ali Laroub mener slet og ret, at problemet kunne løses, hvis politiet valgte at intensivere deres indsats i bare en begrænset periode.

- Jeg vil godt vædde på, at problemet kan løses på en måned, hvis to betjente opholdt sig her i ejendommen hver dag fra kl. 17-02 i en hel måned. Det er den eneste måde, man kan løse problemet på. Det ville man også spare penge på, på den lange bane, siger Ali Laroub.

Og det samarbejde mellem de forskellige instanser i området, som har været forsøgt stablet på benene i løbet af det sidste års tid, kan ingen af de to se har en effekt.

- Det er bare snik snak, og det er helt utroligt, at vi skal bruge så mange ressourcer på det her. Området er ren luksus i dagtimerne, men efter kl. 17 er det noget helt andet. Hvis de unge ikke får hvad de vil have, så ødelægger de bare. Det er utroligt, at en lille gruppe mennesker får lov til at ødelægge alt, siger Ali Laroub.