Tricktyve forvirrede i Kiwi
Arkiv
Fredag klokken 18.30 gik to mnænd ind i Kiwi i Lunderskov. Her købte de varer for 10 kroner og betalte med en 500 kroneseddel. Men de ville også gerne have vekslet en 1000 kroneseddel, og ønskede forskellige sedler - alene for at forvirre drengen bag kassen. Det lykkedes mændene at slippe væk med 500 kroner mere, end de kom med.
Kolding Lokalpoliti efterlyser to mænd med følgende signalement:
Mand A: Cirka 50 år, almindelig af bygning, 175-180 cm høj, kort gråt hår, gråt fipskæg og sort dunjakke.
Mand B: 30-40 år, 180 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår og iklædt en sort hættetrøje med gul lynlås.