Fortsæt til indhold

Teenageshow på Dronning Dorothea Teatret

A Slice of Saturday Night sætter også vor tids ungdom i fokus – for hvor meget nyt er der i grunden under solen?

Arkiv
Arkiv

Når Dorothea teatret torsdag d. 19. marts 2015 kl. 19.30 åbner dørene for forårets musical, bliver det med et par gamle kendinge i instruktørstolene. Launy Norup har ansvaret for instruktionen og ved siden af sig har han sin mentor og meget gode ven Erling Kaas. "Jeg har i Erling Kaas en fantastisk sparringpartner, der nogle gange kommer med idéer, der er så langt ude, at jeg skal hive og slide for at få ham tilbage på et lidt normalt spor" udtaler Launy Norup.
"A Slice og Saturday Night" foregår på Club á Go Go, hvor vi møder de 9 unge, der hver især karakteriserer datidens typer. Typer, der måske i bund og grund ikke ligger så langt fra nutidens unge. Problemstillingerne er de samme dengang, som de er i dag. Kærligheden, ensomheden, den kejtede tilgang til det modsatte køn. Og selvfølgelig også lidt den brydningstid 60'erne var. Meget lig den brydningstid, mange samfundsforskere siger, vi lever i nu.
I musikken vil mange nok genkende riffs fra Cliff Richard & The Shadows, Bob Dylan, The Rolling Stones, The Beatles, Manfred Mann og flere andre fra 60'erne. Med over 20 sange i stykket stilles der selvfølgeligt krav til skuespillerne. Man skal kunne synge godt, men det er ligeså vigtigt, at mange kan aflevere sangene.
Spilleperiode er 19. marts til 25. april (minus påsken) torsdag, fredag, lørdag.