Fortsæt til indhold

Stresset? Eller har du bare travlt?

Lisbeth G. Petersen tager fat på det vigtige spørgsmål på Gram Slot i overmorgen

Arkiv
Arkiv

Stress er efterhånden en folkesygdom. Alle taler om stress og har måske selv haft det inde på livet, men hvor mange gør noget ved det, inden det ender i sygemeldinger eller sygdom? Dette emne vil den erfarne foredragsholder og stressekspert, Lisbeth G. Petersen tage livtag med på Gram Slot torsdag d. 19. marts kl. 19.00
Lisbeth G. Petersen er kendt for at vende tingene på hovedet, så vi får et andet syn på, hvordan vi håndterer stress. Hun dykker ned i hverdagens udfordringer - hvordan vi taler til hinanden, opfører os over for andre, og bruger genkendelige eksempler fra dagliglivet.
Så tag en 'Time Out' på Gram Slot i selskab med Lisbeth G. Petersen, og få et andet syn på, hvordan du kan undgå stress, få mere arbejdsglæde, gøre hverdagen mere positiv for dig selv og andre og få mere energi til din familie og dig selv.
Du kan se frem til en glad aften med masser af stof til eftertanke og god musik leveret af d 2 dygtige musikere, Mark Dixon og Thomas Albrechtsen. Nyd aftenen sammen med én eller flere du synes, trænger til et kærligt spark.