Fortsæt til indhold

Sluk lyset og se film

Tramp i pedalerne og se film på Rådhustorvet lørdag aften når Sønderborg slukket lyset

Arkiv
Arkiv

Når Sønderborg sammen med resten af verden slukker lys og unødvendig strøm på lørdag i en time fra klokken 20.30, kan man sagtens se film og stadig deltage i "Earth Hour".
På Rådhustorvet i Sønderborg stiller amerikanske "Open Air Cinema" cykler og lærred op.
Så er det bare med at stige op på hesten, trampe i pedalerne og dermed producere strøm til den film, der kører på torvet. Det sker efter devisen om, at jo mere, man cykler, desto flottere vises filmen.
"Det er ment som et sjovt indslag. Vi ønsker på en uformel måde at skabe bevidsthed om, hvor meget energi, vi moderne mennesker rent faktisk forbruger - og hvor meget energi, der skal til, for at se eksempelvis en film," siger Sam Garfield fra Open Air Cinema.
"Nogle gange er det de små ting der gør, at vi bliver opmærksomme på vores energiforbrug og Sluk Lyset-arrangementet med en cykeldrevet biograf passer jo lige ind i visionen om at spare på energien," fortæller Louise Johnsen, ProjectZero.
Alle interesserede er velkomne til at møde op, og arrangørerne lover en sjov og berigende oplevelse. Begivenheden sker i samarbejde med ProjectZero.
Lørdag aften slukker Sønderborg Kommune for gadelyset fra 20.30 - 21.30 alle steder, hvor det er lovligt. De eneste steder, hvor der vil være gadelys er ved signalanlæg og tilstødende veje, belyste rundkørsler og ved fodgængerovergange.