Fortsæt til indhold

Attraktion og tradition

<p class="urub">Så er der igen Påskemarked på Hvidovre Produktionsskole - vind gavekort</p>

Arkiv
Arkiv

På produktionsskolen i Filmbyen og på Bataillionen på alarmpladsen spirer det også med forberedelse til det store årlige påskemarked på lørdag den 21. marts kl. 10.15.

Lærere og elever spørger sig selv “hvordan får vi nu Hvidovres borgere til både at komme i filmbyen på værkstederne og så ovre på Bataillionen” . Der bliver laver skilte og flyers - 5000 - der deles ud i omegnen. Træværkstedet er i gang med at forberede produkter, borde bænkesæt, små skamler og sjove ting, så der er noget at vise frem for publikum. D’Kreative Hus forbereder blomster dekorationer, påskebuketter, sjove påskeæg , design og smykker, så der virkelig er noget at se på mens eleverne skal arbejde i åbne værksteder, så alle kan se, at det giver god mening at gå på produktionsskolen. Musik sveder for at skabe god underholdning på dagen. I cafeen på Bataillionen forberedes lækre delikatesser til salg, der kommer skolens kendte påskemenu og en pølsebod. Pædagogisk værksted forbereder skattejagt og klovnekast og andre sjove aktiviteter for børnene og barnlige sjæle.

Det bliver det klassiske påskemarked på produktionsskolen, nu i Avedørelejren.

<p class="mrub">Vind gavekort</p>

Produktionsskolen har i samarbejde med Hvidovre Avis lavet en lille konkurrence. Find skolens lille påskemaskot-kylling, rundt om i avisen, og vær med i konkurrencen om 2 x gavekort á 250 kr., som kan benyttes hele året til køb i Produktionsskolens værksteder eller i Café Bataillionen.