Se bymidten på udstilling
<p class="urub">Vil man vide mere om bymidteprojektet, kan man besøge en lille udstilling, der er sat op på Hovedbiblioteket</p>
Workshoppen handlede om fremtidens scenarier for Hvidovre Bymidte.
Workshoppen var startskuddet på en proces, som kommer til at strække sig henover de næste par år, hvor borgere, politikere og arkitekter i dialog skal finde ud af, hvordan området omkring Rådhuset, Risbjerggård, Medborgersalen og Sundhedscentret skal udvikle sig.
Men for de mange borgere, der ikke havde mulighed for at deltage tidligere på måneden på workshoppen er der alligevel mulighed for at se, hvad det er det hele drejer sig om.
Vil man vide mere om bymidteprojektet, kan man nemlig nu besøge en lille udstilling, der er sat op på Hovedbiblioteket.
Her kan man få lidt at vide om baggrunden for projektet og for de scenarier, tegnestuerne præsenterede på workshoppen den 10. marts.