Ny brillestylist i Hvidovre
Vidste du, at briller kan gøre lige så meget for dit udseende, som dit tøj og din frisure kan?
- Hos Synoptik er vi kendt for altid at yde en god service. Men ved hjælp af brillestylistuddannelsen er jeg blevet klædt endnu bedre på til at tilbyde kunderne en totaloplevelse, siger Helene Hansen og fortsætter: - Nu kan vi ikke bare få kunderne i Hvidovre til at se perfekt. Jeg kan også hjælpe dem til at ligne en million.
Det er et omfattende materiale, der bliver undervist i på uddannelsen som brillestylist. Fagene inkluderer ansigtsgeometri og farvelære. Discipliner der gør det muligt at rådgive brillekunderne i at vælge det bedst mulige stel. Men det handler ikke alene om, hvilken ansigtsform kunden har, og hvilke farver der klæder kunden bedst, når Helene Hansen rådgiver om brillestyling: - Det allervigtigste er at lytte til kundernes behov og tage højde for deres stil. Dyrker de meget sport? Klæder de sig konservativt eller mere råt? Det er alt sammen noget, jeg lytter efter. Det går jo ikke at vælge en brille, der måske passer til dit ansigt, men som ikke passer til det liv, du lever.
<p class="mrub">I lære hos Dennis Knudsen</p>
Synoptik har som eneste optiker brillestylister uddannet af Dennis Knudsen. Udover de teoretiske fag har stylistuddannelsen budt på undervisning af den anerkendte ekspert i hår, make-up og styling, Dennis Knudsen. Hans kunder tæller alt fra skuespillere, medlemmer af kongehuset og helt almindelige kvinder, der ønsker den bedst mulige behandling. Af ham har Helene Hansen lært, hvad den rigtige make-up og den rette styling af håret kan gøre for at komplementere en brille.
Helene Hansen forklarer, at det er vigtigt at tage hensyn til både brillens farve, men især også glassenes styrke, når du lægger en make-up. Helene Hansen glæder sig til at bruge sin nye viden på både faste og nye kunder i Synoptik i Hvidovre Stationscenter.