Fortsæt til indhold

SønderjyskE fik prygl i Kolding

KIF Kolding København bankede SønderjyskE 30-19

Arkiv
Mikkel Hansen

SønderjyskE's drøm om en plads i slutspillet fik onsdag aften endnu en mavepuster, da holdet løb ind i et svidende nederlag.
KIF Kolding København var overlegne i opgøret og vandt hjemme i Kolding hele 30-19 over de lyseblå. Kolding gik til pause med en føring på 14-10, men i anden halvleg faldt SønderjyskE helt sammen, og hjemmeholdet kunne dermed hente en solid hjemmesejr.
Med nederlaget har SønderjyskE stadig et point op til 8. pladsen, der giver adgang til slutspillet. SønderjyskE har en kamp tilbage i grundspillet - hjemme mod Team Tvis Holstebro på onsdag, men flere af holdets værste konkurrenter har to kampe tilbage.
Dermed ligner det næsten en umulig opgave for de lyseblå at komme med i årets slutspil.