Fortsæt til indhold

Centralasiatere bag tricktyveri i boghandel

Arkiv
Arkiv

BORUP: Personalet i en boghandel på Søvej i Borup anmeldte onsdag eftermiddag kl. 16.16 at en udenlandsk mand og kvinde kl. ca. 16.00 var kommet ind for at købe nogle blyanter til en samlet værdi af 100 kr.
De betalte med en 1.000 kr.-seddel. Under modtagelse af byttepenge fortrød de købet og ville have pengeretur, idet de påstod, at blyanterne var billigere end anført.
Det lykkedes dem at skabe så meget forvirring under tilbagebetalingen, at de slap af sted med 500 kr.
Det opdagede personalet først, da de to tricktyve kørte fra stedet i en grå personbil.
De to blev beskrevet som A: Kvinde, centralasiatisk af udseende, 25-30 år, 150-155 cm høj. Spinkel kropsbygning: Sort hår. Langt pandehår. Yderligere kendetegn: Evt. af indisk afstamning. Store mørke øjne. Hun var iført flerfarvet kjole med lange gevandter. Hun havde "lilla" tørklæde om hovedet.
Person B beskrives som mand, ligeledes centralasiatisk af udseende, 25-30 år, 160-165 cm høj. Spinkel kropsbygning. Mørkt kort hår. Yderligere kendetegn: Evt. af indisk afstamning. Havde et lille tyndt overskæg. Han talte gebrokkent engelsk. Han var iført almindelig vestligt tøj med jakke.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket personerne A og B i området eller deres bil. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm