De bedste af de bedste deltager
32 herrehold deltager i “Design City Kolding Nevza”
Det er 32 af de bedste nordiske herrehold, der fra fredag – søndag dyster om vigtige ranglistepoint, hæder, ære og ikke penge.
Stævnet foregår i ”Beach Park Kolding” – Kolding Åpark 10.
”Vi er så klar til at levere endnu et fantastisk stævne for deltagerne, vores klub og Kolding. De rammer vi har at tilbyde, er fantastiske. Derfor nyder vi at kunne være vært for disse arrangementer, og glade for Dansk Volleyball Forbund tilbyder os muligheden”, Anders Mathiesen, Kolding Beachvolley.
Kolding Beachvolley er arrangør af stævnet, hvor der spilles 65 kampe fra fredag morgen til søndag eftermiddag. Man kan opleve toppræstationer indenfor beachvolley med atletiske spillere med ambitioner og power. der er deltagende hold fra England, Norge, Sverige, Finland og selvfølgelig DK.
Der spilles på fire baner, så der er gang i den alle dage, og altid underholdning og spænding at følge, samt bod og musik udenfor banen.
En gammel kending af Kolding Volleyball og ikke mindst beachvolleymiljøet, Peter Lyø, kommer igen til Kolding. Denne gang som træner for Norges beachvolleylandshold.
Peter Lyø glæder sig til at komme til Kolding igen og ikke mindst til Beach Parken
”De har et enestående set-up til stævner og et top-klasse anlæg, som spillerne nyder at komme og spille på”.
Se mere på Beach Park Kolding side på facebook, hvor der løbende er opdateres.