Fortsæt til indhold

Renovering af parkeringspladser på vej

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Der åbnes nu op for renovering af yderligere parkeringspladser i kommunen, som ikke er tilknyttet en institution.
Renoveringen er en del af en større renovering af kommunale parkeringspladser, som Byrådet vedtog med budgetvedtagelsen 2014-2017.
Solrød Kommune har allerede afsluttet en renovering af P-pladsen ved Jersie Station, Havdrup Centeret og den sydvestlige del af Solrød Centeret.
I år bliver centrets nordlige P-område asfaltbelagt, så der senere kan blive markeret p-båse i den ønskede 2,5 meter bredde i resten af Solrød Centrets parkeringsområde.
Derudover påbegyndes en renovering af lastbilparkeringen på Cementvej, som skal have markeret en tydeligere vejadgang.
pm