Fortsæt til indhold

Indkøbsmesse i Portalen

Arkiv
Arkiv

Greve Kommune og ErhvervsCentret arrangerer i samarbejde torsdag den 26. marts en indkøbsmesse for lokale virksomheder.
Greve Kommune køber hvert år ind for mange millioner kroner. Hvordan skal man som lokal virksomhed bære sig ad med at blive leverandør til Greve Kommune?
Med dette spørgsmål har Greve Kommunes Indkøbs- og Udbudsafdeling i samarbejde med ErhvervsCentret indbudt lokale virksomheder til indkøbsmesse torsdag den 26. marts, kl. 8.30 til kl. 12.00 I Portalen.
- Vi ved godt, at offentligt indkøb er et attraktivt forretningsområde for mange virksomheder. Men det er også komplekst og stærkt reguleret. Så derfor vil vi prøve at give de lokale virksomheder et overblik over udbudsreglerne og måderne, hvorpå man kan blive leverandør til kommunen. For det skal blive lettere at komme i betragtning som leverandør til kommunen, siger borgmester Pernille Beckmann.
Deltagerne på indkøbsmessen vil også få et overblik over kommunens planlagte udbud og indkøb for den kommende periode og få svar på, om deres virksomhed kunne blive leverandør. Og deltagerne vil møde kommunens indkøbere.
pm