Internationalt seniorstævne i Kolding Badminton
Kolding Badminton Klub afvikler sit første seniorstævne
Lørdag og søndag den 14. – 15. marts bliver der fuld gang i fjerboldene i Kolding Ketchercenter.
99 spillere fra 27 klubber og 4 lande stiller op til Yonex cup for M og A senior spillere.
Det er første gang, at Kolding Badminton Klub har fået tildelt et seniorstævne og med det store antal tilmeldte venter der mange spændende kampe i Kolding Ketchercenter. Kampene starter kl. 9.00 lørdag og de sidste er programsat til at starte lidt før kl. 18. Søndag spilles der semi-finaler og finaler igen med start kl. 9.00.
Kolding BK har selv 15 spillere med på dagen – og næsten alle spillerne fra Koldings 1. hold, som netop nu spiller om oprykning til 2. division. Herudover kommer det Grønlandske landshold med 12 spillere og der er bl.a. også spillere fra Norge, Kroatien og Kolding BK’s egen førsteholds spiller, Anna Rankin, fra New Zealand.