Fortsæt til indhold

De velegnede kandidater står ikke i kø

<p class="urub">Ingen egnet kandidat i første omgang - nu genopslås stillingen</p>

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

Den tidligere skoleleder for Langhøjskolen, Marianne Blum, opsagde i efteråret 2014 sin stilling som skoleleder. Efterfølgende godkendte økonomiudvalget den 8. december, at stillingen blev slået op.

Men da økonomiudvalget havde møde den 24. februar 2015, måtte udvalget tage til efterretning - efter indstilling fra ansættelsesudvalget - at det ikke havde været muligt at finde en egnet kandidat til stillingen. Økonomiudvalget besluttede derfor, at stillingen skulle genopslås samt at den nuværende personprofil skulle bibeholdes.

Forvaltningen har nu udarbejdet ny tidsplan for ansættelse af Langhøjskolens kommende leder.

Holder tidsplanen og kan der i denne omgang findes en egnet kandidat, forventes den nye skoleleder at blive formelt godkendt af økonomiudvalget den 28. april. Det betyder sandsynligvis, at Langhøjskolen kan byde velkommen til sin nye skoleleder den 1. juni.