Sæsonen for storskrald er startet
<p class="urub">Nu er sæsonen for afhentning af storskrald skudt i gang</p>
Inden du sætter dit storskrald til afhentning, er der et par regler at huske på:
Løst affald skal bundtes eller emballeres
Brug sække i klar plast til småtingene. Affald i sorte sække tages ikke med
Hver enkelt ting må højst være 2 meter lang
Cykler og barnevogne skal som noget nyt mærkes “storskrald”. Ellers bliver de ikke taget med
Brudte gipsplader skal emballeres i klar plast
Pap skal bundtes med f.eks. snor eller pakketape og må ikke indeholde flamingo eller plast
Farligt affald, glas, beton, mørtel, klinker og lysstofrør hører ikke med til storskraldsordningen. Farligt affald og lysstofrør kan du aflevere til miljøbilen eller på genbrugspladsen. Beton, mørtel og klinker skal afleveres på genbrugspladsen.
Affaldet skal sorteres, så mest muligt kan genanvendes. Jo mere vi kan genanvende, jo billigere bliver det at drive ordningen. Din korrekte sortering er derfor med til at holde affaldsgebyret nede. Du kan se hele sorteringsvejledningen på affald.hvidovre.dk.
<p class="mrub">Når du sætter affaldet ud til fortovet</p>
På storskraldsdagen skal du inden kl. 6.00 om morgenen sætte storskraldet på fortovet foran din bolig. For at undgå at affaldet står i dagevis på fortovet, må du først sætte affaldet ud aftenen før, det bliver hentet. På den måde generer det fodgængere så lidt som muligt.
Ligesom sidste år kan du få tilsendt en sms eller en mail, inden du får hentet storskrald på din adresse. Hvis du allerede er tilmeldt kommunens sms-service, får du automatisk besked, og du behøver ikke gentilmelde dig.
Du kan tilmelde dig kommunens sms-service og hente kommunens affalds-app til smartphone på affald.hvidovre.dk.