Fortsæt til indhold

Underholdning med det højeste BMI

Fede Finn & Funny Boyz gæster Haderslev på fredag

Arkiv
Arkiv

CD og DVD aktuelle Fede Finn & Funny Boyz light kigger forbi Gravene i Haderslev fredag d. 8. maj kl. 15.00.
Et af Danmarks mest populære danske navne, har taget tyren ved hornene og begivet sig ud på en gigantisk promotion tour rundt i Danmark. Det sker i anledning af Fede Finns 50 års jubilæum og ”Kærligheden Brænder” fylder 10 år samt udsendelse af et nyt album og en ny DVD.
Fede Finn & Funny Boyz light kigger forbi Gravene i Haderslev på fredag kl. 15, og synger et par sange fra det nye album ”50 Fede år” samt et par evergreens. Efterfølgende skrives autografer mv, såfremt nogle må ønske dette.
Fede Finn & Funny Boyz har gennem de sidste 10 år samlet fulde huse i Danmark, Tyskland, Polen og Norge, ikke mindst på grund af et sprudlende humør og den fantastiske saxofonspillende sangerinde, Maud Kofod, som gennem de seneste år har løftet ”de fede” op i et højere luftlag. Fede Finn & Funny Boyz har, gennem de seneste 10 år, haft ikke mindre end 23 hits og et nyt er på vej…”Jydekrogen”, der handler om en pige, som har arvet en gammel trailer, men mangler en bil med jydekrog. Det kan så være hun finder en af slagsen, når Fede Finn rammer over 100 byer de næste 5 måneder. På fredag kl 15.00 kommer de så, veloplagte, til Haderslev.