Sogneindsamling med flot resultat i Hvidovre
Arkiv
I år faldt indsamlingen sammen med “Kvindernes internationale kampdag” og Folkekirkens Nødhjælp satte med indsamlingen fokus på at støtte kvinder i verdens fattigste lande. I Hvidovre blev der i alt samlet 129.262,50 kr. ind - og det samlede resultat på landsplan kom helt op på 14 millioner kroner. Fra indsamlingslederne i de fire folkekirker i Hvidovre lyder en stor tak til alle de mange frivillige der gik på gade og var med til at skabe det flotte resultat og til alle der lukkede dørene op og gav et bidrag til indsamlingen.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, besøgte tidligt søndag morgen Strandmarkskirken, hvor hun sammen med indsamlingsleder Ulla Schejbel Nielsen deltog i interviews til DR.