Sygehus og museum bringer fortid ind i nutid

Bare seks centimeter høj og en lys, neutral jordfarve gør den egentlig til at overse. Den tomme miniurne i hård plastic er både krakeleret og slidt at se på, men arkæolog Bente Grundvad passer alligevel godt på den. Nænsomt fisker hun den op af en lille papkasse på bordet. Set i et økonomisk perspektiv har den ikke megen værdi, men historisk er værdien af en helt anden karat.
Hun stiller miniurnen på bordet, og med det samme rækker forskningskoordinator ved Radiologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus, Martin Kusk, ud efter den. For de to er urnen det første håndgribelige bevis på det unikke samarbejde som Sydvestjyske Museers arkæologer har indgået med Radiologisk afdeling på sygehuset - et samarbejde der forener sygehusets nyeste teknologi med museets mere end 2000 år gamle lokalhistorie.

Smulder og splinter

For at forstå begejstringen for den lille, beskedne genstand må vi godt 25 år tilbage i tiden. Dengang udgravede museets arkæologer cirka 100 urner ved en tuegravplads tæt ved Vester Nebel . Urnerne blev taget op i præparat, hvilket vil sige, at de blev gravet fri og løftet op i den jordklump, de sad i. Siden endte de i kælderen under Esbjerg Museum, men sidste år gjorde omrokeringer på museet det nødvendigt at tage fat på urnerne.
"Da vi begyndte udgravningerne af dem, smuldrede de simpelthen mellem vores hænder. Jorden der sad på var så tør, at knoglerne splinteredes, når vi rørte ved dem. Gode råd var dyre, for vi stod med 100 urner fra den førromerske jernalder, som ville gå tabt," fortæller Bente Grundvad og hendes arkæolog kollega, Niels Møller.
Museer har længe benyttet sig af muligheden for at røntgenfotografere for eksempel gamle urner for at blive klogere på indholdet, men det var ikke tilstrækkeligt i dette tilfælde, og derfor kontaktede de to arkæologer Sydvestjysk Sygehus med en lidt anderledes forespørgsel. De havde nemlig hørt, at man kunne CT-scanne urner for at blive klogere på deres indhold. Håbet var at komme tættere på gravgaverne, der blandt andet siger noget om, hvilken status de begravede har haft og selvfølgelig, hvornår de er begravet.

Verdens bedste

Nogenlunde samtidig for henvendelsen gik radiologerne rundt på sygehuset med forventningens glæde i sig. Det ypperste af det ypperste indenfor CT-scannere var på vej til Esbjerg for at blive en del af sygehusets nye fællesakutmodtagelse. Her så ledende overlæge på Radiologisk afdeling, Steen Lindequist og forskningskoordinator, Martin Kusk, med det samme muligheder i et samarbejde med museet.
"Udover at det er enormt spændende at være en del af, så er det også en interessant test af vores moderne udstyr. Her kan vi presse apparaterne til det yderste ved at skrue helt op for strålingen. Urnerne lider jo ingen røntgenfare," siger Steen Lindequist og Martin Kusk, der blot behøver fem sekunder til at gennemscanne både mennesker og urner i den nye superscanner, der ikke fås bedre i hele verden.
Det fælles projekt startede med scanningen af fem urner, og ingen havde drømt om, hvad det ville føre med sig. De fem sekunders scanning bestemmer placeringen af indholdet med 0,3 millimeters nøjagtighed, og giver så meget information og data, at læger og radiografer bliver klogere bare af at studere det på en computerskærm.
"De kan finde både øreknogler og rygsøjler og give os en masse viden om de begravede alene ud fra knoglerne. Det havde vi slet ikke drømt om. Også gravgaverne står meget tydeligt frem," lyder det begejstret fra de to arkæologer, der med adgangen til sygehusets fantastiske teknologi har fået et nyt problem.
"De scanningsdata vi modtager er simpelthen så detaljerede og tunge, at museets computere har svært ved at trække dem, så jeg plejer at åbne dem og så gå efter kaffe," smiler Niels Møller, der ligesom Bente Grundvad er stærkt begejstret for den lille plasticurne. Den er et produkt af superscanneren, der muliggør at printe scanningsdata ud i 3D-format. Urnen er altså et print på baggrund af scanningen af en original 2000 år gammel urne. Udover at det så vidt vides, er den første 3D-printede museumsgenstand nogensinde begejstrer det også fordi, det åbner helt nye muligheder.
"At man kan printe genstande ud i 3D er en unik mulighed for at komme endnu tættere på publikum. Nu kan de få genstande i hånden i stedet for 'blot' at betragte dem i montre. Det åbner helt nye muligheder i forhold til formidling, siger de to arkæologer.
Sydvestjysk Sygehus oplyser, at scanningerne af urner aldrig sker på bekostning af patienter.