Hvidovre mangler et børnekulturhus
<p class="urub">Hvidovre bør have et kulturhus i børnehøjde, hvor børn og unge har mulighed for både at opleve, deltage i og skabe kultur</p>
- I Hvidovre vægtes sporten højt med diverse økonomiske tilskud til glæde for sportsaktive børn og unge, men for de børn og unge, for hvem sport ikke er attraktivt, har vi gennem mange år manglet et børnekulturelt centrum, lyder det fra Enhedslisten:
- Hvor et kommende børnekulturhus skal placeres, er ikke afgørende - måske bør vi have to børnekulturhuse - men en oplagt mulighed kunne være grunden ved Risbjerggård i forbindelse med byfornyelsesprojektet. Enghøjskolen har gennem årene været udgangspunkt for mange forskelligartede kulturaktiviteter med og for børn, men den er som bekendt “aflivet”, så Avedøre sulter.
Børnekulturhuset kan være udgangspunkt for koncerter, teater, workshops, rollespil og festivaler af enhver tænkelig art. Gennem daglige aktiviteter og tilbud kan børnene engageres i at udvikle og bruge deres kreative evner og sans for kulturel kvalitet...
<p class="mrub">Selvtillid og ansvarlighed</p>
- Et samarbejde med skoler, biblioteker og institutioner vil være oplagt, ligesom det vil være relevant at inddrage specialister og professionelle kunstnere i afgrænsede projekter og aktiviteter, hedder det i en pressemeddelelse udsendt efter generalforsamlingen:
- Blandt Hvidovres mange lokale, udøvende kunstnere vil givet kunne findes kvalificerede gæstelærere.
Lader man børnene være medbestemmende i såvel planlægning som afvikling af projekter og daglige aktiviteter, styrkes deres selvtillid og ansvarlighed...