Datoer for markedsdage foran rådhuset på plads
Arkiv
- Igen i år har vi mødt stor forståelse fra kommunens side omkring vores ønsker for de velbesøgte markedsdage i Hvidovre midt. De fem lørdage bliver 16. maj, 6. juni, 4. juli, 15. august (med bilmarked) og 12. september, oplyser Kæmpernes præsident Allan Hebo Larsen.
Prisen for en stadeplads er 150 kr., som kan bestilles på Kæmpernes hjemmeside eller hos Allan Hebo Larsen på tlf. 51 88 73 07.
- Vi har de seneste to år haft markedsdage med flot vejr. Det har betydet, at nogle tusinde har kigget forbi hver gang og gjort gode indkøb i de mange stader. Og det er vores indtryk, at der er slået mange gode handler af, pointerer Allan Hebo Larsen.