Fortsæt til indhold

Hvidovre Filmklub viser What Maisie knew i aften

Arkiv
Arkiv

I aften kl. 19 viser Hvidovre Filmklub dramet ”What Maisie Knew” om den 7-årige Maisie, hvis forældre skilles og indleder og en bitter strid om forældremyndigheden.
- Maisie må navigere i de voksnes kaos med al sin uskyld, charme og betingelsesløse
kærlighed, hvor hun kastes frem og tilbage mellem forældrene. Susanna, moderen spillet af Julianne Moore, en aldrende rockstjerne, der jagter et sidste hit, og Beale, faderen spillet af Alexander Skarsgård, der er en travl kunsthandler. Begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i retssagen – og for at hævne sig på hinanden, skriver Hvidovre Filmklub om aftenens film.
”What Maisie Knew” er en fortælling om et moderne og kompliceret familieliv og om et barns
ukuelige kærlighed til to forældre, der svigter igen og igen.
Filmen vises i Medborgersalen. Medlemskab af Hvidovre Filmklub er nødvendigt for at kunne se filmen.