Fortsæt til indhold

Esbjerg Energy er klar til rævejagt i aften

Arkiv
Arkiv

Efter tirsdagens 4-2 nederlag i Herning i den første af syv mulig semifinalekampe mod Blue Fox, har Esbjerg Energy fredag klokken 19.30 mulighed for revanche i kampen om ishockeyspillernes medaljesæt, når midtjyderne gæster Esbjerg og Granly Hockey Arena.
Esbjergenserne tabte i en kamp, hvor dommerskøn og overtalssituationer fik afgørende betydning, men hvor Energy præsterede flot fem mod fem:
"Set over hele kampen føler jeg, at vi er bedre fem mod fem. Vi har mange chancer fem mod fem i tirsdagskampen, som sagtens kunne have resulteret i flere scoringer. Det gik dog ikke, som vi forventede, og kampen endte jo som bekendt med nederlag," siger Esbjerg-backen Anders Krogsgaard og fortsætter:
"I kampen i Herning får vi ikke scoret nok i vore overtalssituationer. Vi skal fredag aften udnytte chancerne, for de står godt og kompakt fem mod fem, så det er vigtigt at udnytte, når de er en mand i undertal."
"Vi fik helt sikkert en påmindelse om, at powerplays kan være meget farlige. Vi bliver nødt til at holde os ude af de situationer, for vi må ikke give Herning-spillerne den slags muligheder," erkender Energy-coach Mark Pederson:
"Ellers fik vi bekræftet, at Blue Fox er et hårdt arbejdende mandskab, de blokerer gerne skuddene, arbejder med udgangspunkt i en stærk defensiv og er samtidigt et hold med store evner og muligheder," siger den 47-årige canadiske træner.
Efter kampen er debatten omkring Anders Krogsgaards tackling af Hernings Rasmus Nielsen fortsat blandt andet på ligaens officielle hjemside, metalligaen.dk, hvor det blandt andet diskuteres om vestjyden rammer Herning-spilleren i hovedet.
Esbjerg Energy´s bruttomandskab:
Målmænd:
Yutaka Fukufuji, Nicolaj Henriksen og Andreas Lauridsen.
Backs:
Kyle Wharton, Anders Krogsgaard, Rasmus Vad Christensen, Andreas Pedersen, Kasper Jensen, Jeppe Holmberg, Wade Bergman, Shinya Yanadori, Anders Koch.
Forwards:
Michael Binderup, Scott Howes, Aaron Lee, Mark Derlago, Lasse Bang, Sune Hjulmand, Søren Nielsen, Esben Nielsen, Niklas Andersen, Andrew Clark, Mathias Sørensen, Henrik Clausen, Christian Wejse.