Fortsæt til indhold

Peptalk om den forestående valgkamp

Arkiv
Arkiv

Enhedslisten i Køge afholdt onsdag aften den 18 marts sin årlige generalforsamling i Kulturhus Køge.
Folketingskandidat i Køge-Lejre kredsen, Ivan Mott, indledte mødet med en peptalk om den forestående valgkamp,
- Valget nærmer sig med raske skridt og derfor skal følgende tages alvorligt i den kommende valgkamp så vi sammen og i fællesskaber gør op med den førte politik; Ingen skal være fattige, rigtigt arbejde til alle og ikke flere nytteløse aktivitetsjob uden at lønnen er efter overenskomster og med lavtlønsværn. Lad ikke Corydon dikterer løsningerne.
Løft for alle overførselsindkomster, når fattigdommen findes i et rigt samfund som det danske, skyldes det, at goderne er ulige fordelt. Enhedslisten vil udligne forskellene ved at forhøje alle overførselsindkomster. Fremover skal de følge med resten af samfundet og opgøret med satspuljen skal føres til ende.
Fattiggørende reformer skal rulles tilbage. Enhedslisten har sammen med regeringen afskaffet de såkaldte "fattigdomsydelser", men regeringen og højrefløjen har desværre indført nye, fattigdomsskabende reformer. Vi rydder op i den nye, lave kontanthjælp til unge, i gensidig forsørgerpligt, i stramningerne af fleksjob og førtidspension og afskaffer varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
Den Skjulte fattigdom skal frem i lyset, den findes i Danmark, selvom den ikke altid er synlig eller målbar med regeringens vedtagne fattigdomsgrænse. Vi har medborgere, som ikke har råd til fødselsdagsgaver eller tandlægebesøg. Det får store konsekvenser for en familie – ikke mindst for børn - som vi skal sætte fokus på og ind overfor.
Klimapolitikken skal være solidarisk, i dag bruger 20 % af verdens befolkning 80 % af jordens ressourcer. Det er hverken en fair eller bæredygtig fordeling. Enhedslisten arbejder for en klimapolitik, der er mere solidarisk. De rigeste lande skal trække det tungeste læs, så økonomisk trængte lande får rum til at udvikle sig og bekæmpe fattigdom.
Stop for fossile brændstoffer i 2040, vi bliver nødt til at skrue kraftigt ned for CO2-udslippet. Det kræver grundlæggende forandringer. Landbruget skal gøres økologisk, den kollektive trafik skal udbygges, og der skal findes alternativer til fossile brændstoffer. På den måde kan halvdelen af vores energi blive vedvarende i 2020 - og vi kan blive de fossile brændstoffer helt kvit i 2040.
Enhedslisten vil have fjernet tilknytningskravet og 24-årsregel. Enhedslisten har sammen med regeringen gjort det lettere at få familiesammenføring og permanent opholdstilladelse i Danmark.
Regeringen holder stædigt fast i 24-årsreglen og tilknytningskravet, som stadig gør det svært eller umuligt for mange at bo sammen med deres ægtefælle eller kæreste i Danmark.
Vi skal beskytte mennesker på flugt, Enhedslisten har sammen med regeringen givet asylansøgere bedre mulighed for at flytte ud af centrene og arbejde, mens deres sager behandles. Regeringen holder fast i en urimeligt stram politik i forhold til, hvem der kan få asyl eller humanitært ophold i Danmark.
Enhedslisten vil styrke retssikkerheden for asylansøgere og kæmpe for at mennesker, der er forfulgt, kan få beskyttelse. Lettere adgang til dansk statsborgerskab, sammen med regeringen har vi indført nye og bedre regler om, hvem der kan få dansk pas. Reglerne er fortsat for stramme, blandt andet at unge der er kommet til Danmark som små, automatisk skal kunne få statsborgerskab, når de fylder 18 år Nej til militær oprustning - stop kampflykøb, lad os bruge pengene på langt bedre velfærd.
Ivan Mott sagde til afslutning:
- Sæt valgretsalderen til 15 år, de kan både arbejde, betale skat, dyrke sex og komme i fængsel, det er forsat ikke muligt for dem at stemme til valg.
Ivan Mott mener, at også unge skal kunne deltage aktivt i demokratiet, og ønsker derfor valgretsalderen sænket til 15 år.
pm