Fortsæt til indhold

Flere linje 132 i Hvidovre

Arkiv
key

Fra mandag vil buspassagerer, der benytter linje 132 i Hvidovre opleve, at bussen kører med en øget frekvens.
Hele to busser mere i timen, hvilket betyder, at buspassagererne højst skal vente 15 minutter mellem hver bus.
- Jeg har kørt linje 132 hele mit liv. Det er en historisk linje og den er en livsnerve i Hvidovre, som nu bliver styrket, sagde borgmester Helle Adelborg (A), der sammen med viceborgmester Mikkel Dencker (O) var med på en såkaldt pressetur for linje 132.
Beslutningen om forbedringen af linje 132 udmønter en del af budgetaftalen mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Aftalen om den øgede busdrift kommer til at koste Hvidovre Kommune 2,7 mio kr.
Forandringen af linje 132 vil betyde, at der strækningen mellem Hvidovre Station og Strandbyparken vil være en bus hvert 15. min.
Movia forventer, at den øgede busdrift vil betyde, at antallet af buspassagerer på linjen vil stige med 100.000.
Læs mere om linje 132 og den øgede frekvens i næste Hvidovre Avis