Fortsæt til indhold

Biler, fly, teknik og biler

Arkiv
Per Møller

LÆSERREJSE: Er du født med benzin i blodet og interesserer du dig for alt, hvad der har med biler og teknik at gøre, så er dette så godt som drømmerejsen for dig. Rejsen arrangeres i samarbejde med Fogt Studie- og Grupperejser.
På denne rejse gennem Tyskland i dagene fra 8.-12. juni - kommer du til at besøge to bilfabrikker, en lufthavn, Tysklands største tekniske museum og Europas største samling af klassiske biler – bl.a. Bugatti.
Der er afrejse med bus mandag den 8. juni kl. 10.00 fra Ølby Station på vejen besøges VW fabrikkerne i Hannover (Transporter), Autostadt i Wolfsburg, Frankfurts lufthavn, som er Europas tredje største – Technik Museum Speyer, Mercerdes-fabrikkerne i Rastatt – A, B og GLA modellerne – samt Cité d l'Automobile i Mulhouse i Frankrig.
På førstedagen køres igennem til Hannover med ankomst kl. ca. 18.00.
Tirsdag besøges VW Nutzfahrzeuge i Hannover. Det var VW's første fabrik udenfor Wolfsburg, hvortil man i 1956 flyttede produktionen af VW Käfer, som det første ”Rugbrød” også blev kaldt. Efter dette besøg fortsættes direkte til Autostadt i Wolfsburg – et slaraffenland for bilnørder. Ud over et tårnhøjt bilmuseum findes der 11 pavillioner, hvor man præsenterer alle VW koncernens bilmærker, Derudover findes et afhentningscentrum, hvor man kan afhente sin nye VW – eller se andre gøre det ...!
Efter besøget i Wolfsburg fortsættes mod Frankfurt med ankomst sent på aftenen.
Onsdag den 10. juni besøges Frankfurt Lufthavn med 60 millioner passagerer årligt. Der bliver rundtur både indendørs og udendørs med mulighed for både at se alle flytyper inkl. Jumbojet og Airbus 380. Begge på nær hold.
Fra Frankfurt fortsættes ca. halvanden time mod syd til Technik Museum Speyer, der huser alt, hvad der har med transport at gøre. Rumfart, fly – inkl. Jumbojet – skibe inkl. U-båd, lokomotiver, biler og motorcykler.
Torsdag besøges Mercedes-Benz fabrik i Rastattt der blev bygget i 1990'erne. Fabrikken er beliggende lige ved den franske grænse nord for Strasbourg.
Ved middagstid forlades Rastatt, Rhinen krydses syd for Strasbourg. Her skiftes tema for en eftermiddag da der køres ind i Alsace' vinrute ved Dambach-la-Ville, hvor der spises frokost. Herefter besøges det lokale vinkooperativ, der gerne præsenterer sine produkter. Fra Dambach fortsættes mod syd forbi Colmer til Mulhouse, hvor der overnattes.
Fredag formiddag besøges Cité de l*Automobile, verdens største bilmuseum med 500 køretøjer fordelt på 98 bilmærker.
Ved frokosttid forlades Mulhouse og køres direkte til den nærliggende lufthavn Basel/Mulhouse hvorfra der flyves med Easy-Jet til København med forventet ankomst kl. 16.35.

(Foto: Fogt Rejser).
(Foto: Fogt Rejser).
Frankfurt Flughafen. (Foto: Fogt Rejser).