"Vi skal tilbage på normalt niveau"
SønderjyskE-træner Dan Ceman kræver det optimale af sine spillere i aftenens semifinale i SE Arena
Kravet fra SønderjyskE-træner Dan Ceman til sine spillere er helt klart: "Vi skal spille det bedste vi overhovedet kan!"
Ceman erkender at holdet ikke var helt fremme på skøjterne i den seneste kamp i Frederikshavn. Til SønderjyskEs egen hjemmeside siger han:
"Vi har ellers spillet godt i slutspillet. Og vi skal helt op på vort maksimale niveau. Ikke bare i aften, men i alle de kampe der resterer."
En sejr til Ceman og Co vil sender SønderjyskE i endnu en finale. Samme situation står Esbjergs spillere i når de skøjter ind på isen i Kvik Hockeyarena på heden. Kampen i SE Arena sættes i gang klokken 19.30. Mon ikke der kommer tæt ved fuldt hus til den spændende kamp.