Ny sponsorpulje skal styrke idrætten
<p class="urub">Klubber og foreninger i Hvidovre kan søge sponsorpuljen frem til den 29. april</p>
Det betyder, at foreninger og klubber kan søge om at få del i de 500.000 kr., der er i sponsorpuljen. I år er der kun mulighed for at få en 1-årig sponsoraftale.
Fra 2016 hæves puljen til 600.000 kr. og aftalerne indgås for en to-årig periode.
- Jeg er glad for, at vi nu har fået den sponsorpulje, som idrætsforeningerne har ønsket sig i årevis. Vi har nogle dygtige og ambitiøse foreninger, der arbejder seriøst med talentudvikling og dem vil vi nu kunne give en økonomisk håndsrækning til glæde for de dygtige unge idrætsudøvere, siger borgmester Helle Adelborg...
<p class="mrub">Kommunens logo på spilledragten</p>
For at kunne søge sponsorpuljen, skal man som forening have en målrettet indsats for børn og unge, kunne vise gode resultater og have et ambitiøst eliteudviklingsprogram.
Til gengæld for sponsoratet skal foreningen trykke Hvidovre Kommunes logo på deres spillerdragt, have logoet og en omtale af, at kommunen yder sponsorstøtte på sin hjemmeside samt have reklamebannere med Hvidovre Kommunes logo opsat synligt for alle i forbindelse med stævner og kampe.
Ansøgningsfristen til årets sponsorpulje er onsdag den 29. april.
Årets sponsorater træder i kraft den 1. juli.
I den nærmeste fremtid vil der blive informeret om ansøgningskriterier på kommunens hjemmeside samt her i Hvidovre Avis.