Få et rejsekort personligt til 0 kr. inden 1. juni i år
REJSEKORT: Du kan frem til 1. juni i år anskaffe et rejsekort personligt til 0 kr.
Så hvis du har brug for et rejsekort i nær fremtid, kan det betale sig at bestille kortet nu, mens det stadig ikke koster noget.
Fra 1. juni i år er puljen til at udstede rejsekort til 0 kr. nemlig brugt op. Puljen på i alt 50 millioner kr. til at anskaffe rejsekort til 0 kr. er en del af et trafikforlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Enhedslisten i juni 2012.
Nu er puljen ved at være brugt op, og derfor vil det fra 1. juni i år igen koste 50 kr. at erhverve et rejsekort personligt. Indtil nu har næsten én million danskere benyttet sig af muligheden for at anskaffe et rejsekort personligt uden at skulle betale for kortet.
Perioden, hvor det har været muligt at anskaffe et rejsekort personligt til 0 kr., startede i januar 2013. Mens prisen for at oprette et rejsekort fra juni 2010 og frem til 2013 var 50 kr.
Fra udløb af juni i år er det ikke længere muligt at anvende klippekort i Hovedstadsområdet til kollektiv trafik.
pm