Valgdebat på bassinkanten
VALG: I Greve kommune gider man ikke kun at følge kampen mellem Helle og Lars.
- Vi vil også gerne møde vores lokale kandidater og høre, hvad de brænder for. Derfor har vi inviteret dem med til en omgang sund vandgymnastik i Greve Svømmehal og efterfølgende debat på bassinkanten. Henrik Qvortrup er ordstyrer, og vi skal have en ordentlig snak om, hvordan et sund samfund skal skrues sammen, fortæller Anne Pihl Rasmussen, kommunikationskonsulent i Greve kommune.
Mødet er åbent for alle borgere og vandgymnaster.
Valgmødet i Greve Svømmehal foregår tirsdag den 16. juni og indledes kl. 11.00-11.25 med fælles vandgymnastik med efterfølgende debatmøde på bassinkanten fra kl. 11.30-12.15.
Inviteret til valgmødet er bl.a. Astrig Krag (A), Zenia Stampe (B), Brigitte Klintskov Jerkel (C), Hans Kristiansen (F), Frederik Damgaard (I), Gert Poul Christensen (O), Bertel Haarder (V), Carsten Oddershede (Ø) samt forhåbentlig en repræsentant fra både Kristendemokraterne og Alternativet.
pm