Johannesen Kran & Maskintransport kom i finalen
Konkurrencen afvikles af DTL-Danske Vognmænd i samarbejde med Codan, Scania, Bridgestone, VBG og SOS Dansk Autohjælp.
<p class="mrub">I front med optimering</p>
Johannesen Kran & Maskintransport kan bryste sig af at være i front, når det gælder optimering og udvikling af forretningen.
Virksomheden ledes i dag af 4. generation i en ubrudt kæde af familiemedlemmer, der har drevet virksomheden siden 1931.
Hovedsædet ligger Hvidovre, men virksomheden er i dag via opkøb i princippet landsdækkende og har også forretningssteder i Esbjerg og Fredericia.
Virksomheden er højt specialiseretinden for kran-området og råder over 30 topmoderne kranbiler, der løbende udskiftes, så man kan følge med kundernes efterspørgsel.
- Jeg glæder mig hvert år over de dygtige og professionelle virksomheder, som vi får sat fokus på med Årets Transportvirksomhed. De gode forretningshistorier er med til at vise, hvad transportbranchen kan og står for, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL - brancheforening for de danske vognmænd.
Finalen finder sted på DTLs generalforsamling 9. maj i Herning. I 2015 er det 12. gang, at kåringen finder sted.