En rejse tilbage til istiden

Studier på Island kan således kaste lys over, hvordan de danske landskaber i sin tid blev skabt af isen. Da der var istid i Danmark, dækkede isen på et bestemt stadie hele Danmark frem til Hovedstilstandslinjen i Midtjylland. Udenfor isranden, i det isfrie Vestjylland, dannede gletsjernes sedimentfyldte smeltevandsfloder kæmpestore flade smeltevandssletter af grus og sand. I Island kan man i dag studere smeltevandsletters dannelse, mens de foregår. Det giver en unik forståelse for smeltevandsletternes dannelse af det vestjyske landskab under sidste istid. Island er et af de bedste steder i verden at studere gletsjere. Hele 11 % af Island er nemlig dækket af is, og hovedparten af gletsjerne ligger i Sydlandet, hvor Talenter på Tværs har lavet feltarbejde.

Gletsjernes cyklus

En gletsjer bliver dannet et topografisk højt sted med kulde og meget nedbør. Sneen, som falder, vil over flere år lægge sig i lag ovenpå hinanden. De øverste lag maser de nederste lag sammen, så sneen bliver presset sammen til is, som får en meget flot blå farve. Denne blå gletsjer-is kaldes firn. Man kan studere fortiden ved at arbejde sig ned gennem isens mange firnlag. Et lag firn står for ét år i en gletsjer - præcis som årringene i et træ. Gletsjeren får tilført sne på toppen i det, man kalder akkumulationsområdet. Jo mere tilføring gletsjeren får i form af nedbør, jo større bliver den. Gletsjeren bliver ikke højere og højere hvert år, selvom der er meget snefald. Når de øverste lag, presser de nederste lag is ned, glider gletsjeren i stedet ud i tunger og søger mod lavere områder. I lavlandet er der varmere end på toppen af gletsjeren, og derfor vil isen smelte ved fronten af iskappen. Er der ligevægt mellem tilførsel og afsmeltning af is vil gletsjeren stoppe. Den kan også trække sig tilbage, hvis afsmeltningen er større end tilførslen, eller rykke frem, hvis det forholder sig modsat. I disse år går det mest tilbage for verdens gletsjere på grund af den globale opvarmning. Dette gør sig også gældende i Island.

Vandretur på gletsjeren

Vi har været på feltarbejde og gletsjervandring på Solheimajökull, som er en gletsjertunge fra Myrdalsjökull. Jökull betyder gletsjer på islandsk. Myrdalsjökull dækker ca. 600 kvadratkilometer, og under isen ligger den kendte vulkan Katla. Gletsjeren ligger på den sydlige del af Island i nærheden af byen Vik. Da vi var ude at vandre på gletsjertungen Solheimajökull, fandt vi ud af, at isens overflade er meget porøs. Solen smelter overfladen og danner derved huller i isen, som kan udvikle sig til gletsjerspalter og små smeltevandsbække oven på gletsjeren, der forsvinder i såkaldte gletsjermøller. Gletsjeren bevæger sig ikke samlet i samme fart. Ofte vil den midterste del af gletsjertungen bevæge sig hurtigere end siderne af gletsjeren. Når en del af gletsjeren bevæger sig hurtigere end resten, brækker den op og danner de såkaldte gletsjerspalter. De er farlige, da de kan være mange hundrede meter dybe. Man skal derfor altid have sikkerhedsudstyr på og en guide med, hvis man bevæger sig ud på gletsjeren. Når sneen og det øverste af isen oven på gletsjeren smelter, dannes de små smeltevandsåer. Smeltevandsåerne løber hen over gletsjerens overflade, og til sidst ned i et hul i isen. Dette hul kaldes en gletsjermølle, og fra møllerne løber smeltevandet videre gennem sprækker og tunneller i isen og ud foran gletsjeren i store og små smeltevandsfloder.

Småstenenes rejse

Solheimajökull er ikke kun hvid, som man ellers skulle tro. Gletsjertungen er fyldt med forskellige sedimenter fra basaltklipperne i højlandet, hvilket gør gletsjerens overflade sort. Nogle af sedimenterne opsamler gletsjertungen på sin vej gennem bjergene, mens andre sedimenter er vulkansk aske fra Eyjafjallajökulls udbrud i 2010. Hvor store mængder is er smeltet, samler der sig små bunker af sedimenter på overfladen. Inde under disse sedimentbunker er der stadig is. Vores gletsjerguide, Thomas, forklarede os, at sedimenterne har været en del af gletsjeren, og netop fordi isen ikke smelter lige hurtigt på alle dele af gletsjeren, samler sedimenterne sig oven på det is, som ikke er smeltet endnu. Gletsjeren Solheimajökull har trukket sig omkring 50-75 meter tilbage, og mistet 10-15 meter i højden om året de sidste par årtier. At en gletsjer trækker sig tilbage betyder, at den smelter og ikke længere avancerer. Gletsjerbevægelser er ikke unormale, og derfor kan det være svært at forudse, hvordan gletsjerens fremtid ser ud. Solheimajökull har trukket sig tilbage og bevæget sig frem mange gange, men i de sidste mange år er det altså mest gået tilbage. Hvis alle gletsjerne på Island fortsætter med at smelte, vil de til sidst helt forsvinde.

De dyre konsekvenser

Hvis gletsjerne forsvinder, vil det få fatale følger for Island. Islands største indtægt er deres sværindustri, som hovedsageligt består af raffinering af aluminium og fremstilling af andre energitunge produkter. Disse industrier er afhængige af den billige energi, der produceres i Island. Island får meget af den billige energi igennem vandkraftværker placeret ved gletsjernes enorme smeltevandsfloder - og forsvinder smeltevandet forsvinder energien. Island vil også miste turister ved gletsjernes forsvinden og derved endnu en vigtig indtjeningskilde. Men som sagt er fremtiden for gletsjerne meget uforudsigelig. Hvis gletsjerne bliver ved med at smelte med den hastighed, de gør nu, vil gletsjerne i Island stort set være smeltet væk inden for de næste 200 år. Vores gletsjerguide, Thomas, fortalte, at det ikke som sådan vil få nogle ødelæggende landskabsmæssige konsekvenser. Med et glimt i øjet påpegede han, at de dog nok ville blive nødt til at skifte landets navn, hvis gletsjerne smeltede. For hvis der ingen is er, kan man jo ikke kalde landet Island.