Fortsæt til indhold

Rigtig flot DM for Hvidovre Bordtennis

Arkiv
Arkiv

Ikke nok med, at klubben i år havde fem spillere med. I år var også første gang i mere end 20 år, at klubben tager medaljer ved de individuelle danmarksmesterskaber. Hele fem medaljer blev det til, som blev hentet af to spillere. Jocefina Haagensen, som har været i en fantastisk udvikling i denne sæson, hentede guld i yngre pige double, med makkeren fra B75 (Hirtshals). Derudover vandt hun en rigtig flot sølvmedalje i single rækken, også selvom Jocefina er 1. års yngre pige spiller. I pige rækken, som Jocefina også stillede op i, gik hun overraskende helt til kvartfinalen. I Mix double vandt hun sammen med Magnus Kaas Thomsen bronzemedaljer. Magnus vandt også bronze i yngre drenge double med makkeren fra København BTK. Magnus nåede derudover helt til kvartfinalen i single rækken, hvor han tabte til den senere danmarksmester. Magnus har i denne sæson taget et kæmpe skridt i sin udvikling, hvor han nu ligger blandt Danmarks toppen for sin årgang. Ud over de to medaljetagere, var klubben også repræsenteret af DM debutant Mark Petersen, der som 1. års yngre drenge stillede op i single rækken og gjorde en fin figur af sig i puljen. I Junior havde vi Mark Pedersen med, som i 32-dels finalen var oppe imod overmagten og tabte desværre. I Pige rækken var den nytilkomne Katarina Nielsen med, hvor hun i puljen mødte to rigtig stærke spillere, som var for svære for Katarina. - Vi er utrolig stolte over, at klubbens store satsning på ungdommen over de senere år nu begynder at bære frugt! Klubbens udvikling kan ses år for år og er i en stærkt opadgående kurve! Med et Danmarks mesterskab for pigehold og fem medaljer ved DM, er vi nu klar til at evaluere sæsonen og se frem mod den næste, som forhåbentlig bliver mindst lige så god. Nu har vi blot vores sæsonafslutning tilbage den 6. juni, hvor et par landsholds spillere gæster os, før vi kan gå på sommerferie og lade op til den næste sæson. Det er dog ikke alle Hvidovre spillere der går ren afslapning i møde i ferien. I starten af sommerferien, har vi 15 spillere og en træner der drager til Jylland på en intensiv træningslejr, for at opnå den optimale forberedelse til den næste sæson!, udtaler Victor Lynge, Ungdomsleder i Hvidovre Bordtennis.

Stort Unions Stævne afholdt i Hvidovre

I weekenden havde Hvidovre Bordtennis besøg af intet mindre end 300 bordtennis spillere fra hele Sjælland til stævne i Dansborg hallen. Der kunne spilles alt fra begynder rækker, til divisionsrækker, hvilket betød at der blev spillet utrolig flot bordtennis hele weekenden igennem på de i alt 20 borde! Stævnet havde aldrig været muligt at gennemføre, uden klubbens mange ildsjæle, frivillige, forældre og spillere, som weekenden igennem har brugt rigtig mange timer på at skabe de perfekte rammer for de mange spilleglade bordtennis spillere! Stævnet var samtidig klub bestyrelsens første opgave, siden man i marts fik ny bestyrelse i Hvidovre Bordtennisklub. Klubbens bestyrelse har blandt andet som fokuspunkt, at man i endnu større grad skal satse på ungdommen. Derfor får alle klubbens talentfulde spillere allerede fra næste sæson, endnu bedre betingelser for udvikling, i form af både mere træning, bedre træningsvilkår og trænere i konstant udvikling og uddannelse.