Det nordatlantiske batteri

Vandets potentiale

Hydroenergi er vandkraft, som genereres af landets mange vandkraftværker. På Island har man bygget store dæmninger over en række af øens floder, således at vandstanden er højere på den ene side af dæmningen end på den anden side. Vandet fra den side med høj vandstand falder ned igennem en turbine, der fører vandet hen til den side med lav vandstand. Når turbinen drejer rundt skabes der energi, der opsamles af en el-generator. Det smarte ved hydroenergi er, at man kan regulerer energien efter behov, da energien er lagret i søerne og først udnyttes ved faldet. Ulempen er til gengæld at de store dæmninger er beskæmmende for det ellers smukke og vilde landskab, man finder i Island.

Varme under overfladen

Helt særligt for Island er den store udnyttelse af den geotermiske energi. Geotermisk energi er en sammentrækning af ordene Geo (jord) + term (varme/temperatur), der på dansk kan oversættes til jordvarme. Grunden til, at man på Island har rigtig gode muligheder for at udnytte varmen fra jordens indre, er, at Island ligger lige mellem to tektoniske plader, nemlig den eurasiske og den nordamerikanske. De to plader bevæger sig langsomt væk fra hinanden - ca. 1 cm pr. år. Den type af pladerande kaldes også for konstruktive pladerande. Ved konstruktive pladerande kommer magmaen op til - eller tæt på - overfladen i områderne, hvor pladerne glider fra hinanden. Det betyder, at man i Island ikke skal bore særligt langt ned i jordoverfladen for at udnytte jordvarmen, og herved opstår fantastiske muligheder for at udnytte denne ubegrænsede varmeenergi. Magmaen i undergrunden betyder, at vandet i undergrunden er meget varmt. Man skelner i så henseende imellem højtemperaturområder (i midten af spredningszonen) og lavtemperaturområder (i områderne længere væk fra spredningszonen). I højtemperaturområderne er vandet varmt nok til, at man kan drive en el-produktion (kraftvarmeværker), mens man i lavtemperaturområderne “kun” kan producere varmt vand til opvarmning, brugsvand mm.

Besøg på kraftvarmeværk

Ved det store bjergmassiv, Hengill, lidt uden for Reykjavik ligger et af højtemperaturområderne. Her er vandet i undergrunden 380O grader, men det holdes alligevel flydende, fordi det er under højt tryk dybt under jordens overflade. Ved Hengill ligger to geotermiske kraftvarmeværker, Nesjavellir og Hellesheidi. Sidstnævnte besøgte Talenter på Tværs for at studere den geotermiske energiproduktion. Når man henter det varme vand op fra undergrunden, holder man vandet under tryk på 13bar og en temperatur 2000. Herfra kan man så styre, hvornår vandet skal koge. Når vandet koger bliver det til damp, som kan få en turbine til at snurre rundt og skabe energi. Det er det samme som sker på normale kraftværker, men der skal man afbrænde kul for at varme vandet op, hvilket udleder CO2, der bidrager til den globale opvarmning. Islands energiproduktion bidrager som tidligere nævnt imidlertid ikke til udledningen af CO2 i atmosfæren.

Et heldigt uheld

Islands mest kendte og største turistattraktion, Den Blå Lagune, der ligger i Grindavik ca. 50 km sydvest for Reykjavik, er blevet til grundet et geotermisk kraftværk. I 1976 lækkede det geotermiske kraftværk Svartsengi ved et uheld overskudsvand fra kraftværket ud i området. Dette vand var turkisblåt og fyldt med forskellige mineraler, der skabte en hvid marmoragtig belægning på lavastenene, og dette lag forhindrede overskudsvandet i at sive bort. De lokale begyndte at bade i vandet, og det udviklede sig hurtigt til en turistattraktion, som i dag er Islands største.

Grøn energi til Europa?

Det er dog hovedsagelig gennem energiintensiv sværindustri, at islændingene tjener penge på deres energiressourcer. Store firmaer, der eksempelvis producerer aluminium, vælger at lægge deres produktion i Island, da energien her er rigelig og billig. Energien er faktisk så rigelig, at det er umuligt for islændingene at bruge det hele selv. Derfor har der været tale om at lægge et kabel ned gennem Nordatlanten, som kan gøre det muligt at eksportere den billige elektricitet fra Islands vandkraft- og geotermiske værker til De Britiske øer og derfra til det europæiske fastland og el-net. Når man ikke endnu har gjort det, skyldes det ikke tekniske begrænsninger, men derimod politiske overvejelser. Mange islændingene støtter ikke op om projektet. De er bange for, at prisen på el og varme for islændingene selv vil stige over tid på grund af efterspørgslen, hvis Island eksporterer energien til Europa for en højere pris end den, islændingene betaler i dag. Mange mener også at de store værker, især hydroværkerne, er for stor en indgriben i den islandske natur. De islændinge, som er for projektet, mener, at projektet vil skabe arbejdspladser, især i anlægsfasen. De argumenterer desuden for, at det vil være godt for både den islandske statsøkonomi og kampen mod den globale opvarmning, hvis Island producerer grøn energi til Europa.